Google i/o - nyheder på Google Fronten!

Overlevelsestrategi som iværksætter – og som menneske

Jeg hader at begå fejl – så er det sagt. “arhh hader er et stærk ord – mener du virkelig det?” JA, det mener jeg. Specielt hvis det skyldes sjusk, uopmærksomhed eller dovenskab. MEN vigtigt at sige i denne sammenhæng er: Jeg er ikke bange for at begå fejl. Jeg er ikke bange for at få nogle knubs. Og dét tror jeg er en rigtig stor fordel for mig og mit arbejdsliv, hvor jeg i periode håndterer mere, som jeg ikke har styr på end jeg har styr på, haha.. Det er lidt en del af gamet som startup, hvor facit ikke står i nogen bog og du selv står for progression og resultater. Der skal handles, der skal som oftes satses, og der skal arbejdes uden for comfort zones. Og når man gør det – ja, så får man nogle erfaringer. Og lige præcis det ord har jeg arbejdet med over for mig selv – fordi, når nu jeg ikke er bange for at begå fejl men alligevel hader når det sker, så må der ligge noget inde mellem de to følelser. Og her kommer ordet erfaring.

Erfaringer vs. fejl

Jeg har en regel: første gang man handler “forkert” og skulle have gjort noget anderledes, set i bagspejlet, er det en erfaring i min bog. Ikke en fejl. Fejl er 2. gang man klokker i samme handling, hvor man én gang er blevet mindet om det ikke var den bedste løsning, handling eller håndtering man foretog. Begrebet erfaringer, har gjort det nemmere for mig at acceptere, at jeg ikke altid kan være verdensmester i alt jeg håndterer og derfor får nogle erfaring. For erfaringer – de er guld værd, hvis man bruger dem rigtigt. Rigtigt ifølge mig, betyder at jeg virkelig bearbejder situationen og lærer. Lærer så det ikke gentager sig, lærer så jeg er blevet klogere og har udviklet mig og lærer så jeg kan give noget videre. Jeg kører mig selv rundt i en reflektering af handlingen og erfaringen indtil den sidder fast. Gør jeg dét, mener jeg selv, at jeg får det bedste ud af situationen og har vendt noget jeg ikke var god nok til, til at blive bedre til – måske endda rigtig god til, med den erfaring jeg har gjort mig.

Selvfølgelig findes disse erfaringer i en scala fra bitte små til “holy shit det er noget virkelig LORT” – og sidstnævnte vil jeg altid gerne undgå, også erfaringsmæssigt. Der er også de gange, hvor man simpelthen har hovedet under armen med hjernen slået totalt fra, og det er simpelthen bare for dumt, i min bog i hvert fald. Dér bliver jeg godt arrig på mig selv, allerede ved første “erfaring” – for hvis jeg selv kunne have tænkt mig om til et bedre udfald, så behøvede jeg ikke denne “erfaring” til at huske mig på det. En ægte og god erfaring for mig, er noget som jeg ikke vidste eller kunne have udført med den aktuelle viden jeg havde, da jeg handlede, og hvis jeg så havde haft den nye viden, ville havde handlet anderledes.

Erfaringer gør mig stærkere

Det føler jeg – eller jeg vælger at bruge mine erfaringer således. Jeg har valgt at bryde med min egen fejlfri-kultur for en del år siden. Jeg har fået nogle knubs og jeg ved jeg kommer til at få flere. Jeg er indstillet på, at jeg kommer til at gøre mig mange erfaringer for at blive bedre, dygtigere, stærkere og mere erfaren. Og jeg tager imod den med åbne arme, og lærer af dem. Det må være således – og disse skal man ikke være bange for. Så længe man altid har hovedet med sig når man handler er man langt, og resten må man så tage sig tiden til at reflektere over, når erfaringen bliver aktuel.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Google i/o - nyheder på Google Fronten!