Opdatering fra One Bite Better// Kontor, ny partner og shit load of udfordringer

Google i/o – nyheder på Google Fronten!

Her i tirsdags var jeg til livestream af Google i/o – som er den her Google konference, hvor Google selv præsenterer hvad de kommer med at nyheder det kommende år. Det var mit første i/o og jeg var inviteret af Jayway, som er det dygtige firma der laver vores design (UX/UI) til One Bite Better. Den her verden er ny for mig. Havde du spurgt mig for 3 år siden hvad google var, havde jeg nok bare sagt en søgemaskine. Ligesom jeg havde udtalt API som et ord i stedet for 3 bogstaver. Derfor er læringskurven, som med så meget andet jeg laver, stejl og jeg udvider virkelig min videnshorisont.

Det er så vildt!

Hold nu op det var spændende og fascinerende!! Virkelig. Teknologiens muligheder brager derudaf, og det er vigtigt for mig at have fingeren lidt på pulsen – dels fordi det selvsagt er vigtigt at være up to date når jeg brainstormer og planlægger nye features og dels fordi at jeg bevæger mig i en del setups hvor det lidt forventes man kender til hvad der sker på denne bane. Men jeg vil faktisk sige, at du også burde interessere dig mere for teknologien, selvom du ikke er i et tech startup. Algoritmer, data, smarthome, tablets og jeg ved ikke hvad styrer så utrolig mange ting i vores hverdag. Det fylder meget og du er en del af det. Derfor giver det også mening at være lidt informeret om hvad og hvordan – dels så du til fulde kan udnytte de mange muligheder det giver og dels, så du også aktivt kan tage stilling til de her ting.

Hvad tog jeg med mig?

Der var mange spændende nyheder – men for det ikke bliver for langt, har jeg valgt nogle highligts

1.Duplex on the web

Duplex er Googles AI (artificial intelligence / kunstig intelligens) assistent. Indtil videre har den “kun” virket på telefonen – dvs du kunne bede den skrive og sende mails, ringe, åbne album osv. Denne feature udvides nu til nettet , dvs. den kommer markant tættere på at føles som en rigtig assistent. Du kan fx sige “bestil en bil til min næste tur” – herefter vil Duplex finde din kalender hvor din næste rejse er dateret til, åbne din mail med fly reservation og tid og finde en køreservice, bestille bilen til din ankomsttid og udfylde dine informationer, som du blot skal bekræfte. Alt dette sker automatisk, men under din kontrol. Hvor vildt er det ikke lige? Eksemplerne var mange – fx også at lave bordreservationer eller finde ruten til din venindes nye hus, uden du kan huske adressen men blot sige “Josefines hus ” fx.

2.Federal Learning

Federal learning er ret revolutionerende i forhold til hvordan vi hidtil har opsamlet, opbevaret og brugt den data vi alle sammen er med til at generere – og nogle gange bliver forarget over hvordan bliver brugt. Mange har set skræmmeeksemplet af den tykke tykke bog facebook gennem tiden har samlet på os af data, som bliver brugt til at gøre deres algoritmer smartere og bedre. Federal Learning gør op med dette – således at du kan få stadig mere gavn af machine learning (AI), og dens konstante udvikling, mend uden at dine data ligger i skyen hos de store AI firmaer som Google, Amazon og Facebook. Med Federallearning opdateres vi fra en fælles læringsmaskine, som vi alle sammen bidrager til, i mindre krypteret grupper (decentraliseret opsamling). Dvs når du har version X på din telefon og dygtiggøre den gennem brug, samler google dine opdateringer – og kun din opdatering/forbedring, dvs ikke dine data og aftryk ellers, kun forbedringen. Forbedringen samles sammen med andre i grupper på hundrede eller tusinder af andre mennesker, i et krypteret og decentraliseret format op opdaterer den fælleslæringsmaskine hvorefter du så får gavn af en fælles opdatering og dermed forbedret version – uden dine unikke data ligger og flyver rundt i skyen, og hvor du meget hurtigt for gavn af erfaringer fra rigtig mange mennesker på meget kortere tid.

3. Lens

…Er lidt en liga for sig! Der blev vist flere eksempler på hvordan du kunne tage et billede af en ting med lens, som du ikke vidste hvad var, hvorefter en google søgning kunne forklare dig det. Du kunne holde lens over en opskrift, hvorefter der fremkom en video med tilberedningen på din telefon,  du kan holde lens over en regning, den kan splitte for dig og tilføje drikkepenge til ligesom du kunne holde lense hen over en skreven tekst hvorefter den blev læst op, og eventuelt oversat til det sprog du taler .– enten med talte ord eller på skrift. Både smarte/sjove funktioner men også revolutionerende for den del af befolkningen som ikke kan læse, eller ikke kan læse den specifikke sprog, for dem som er dårligt seende eller blinde eller for at kunne formidle viden på en sjovere og mere levende måde. Dette blev sagt i forlængelse af deres slå-punkt Google for everyone som har fokus på at bruge teknologi for at bringe os tættere sammen, bedre udnyttelse af alle typer ressourcer og give alle mulighed for at udfolde deres liv så meget som muligt – på tværs af landegrænser, kultur, handikaps, udfordringer og hvad der ellers er derimellem alt det.

Hvis du selv vil høre mere, kan du se Google i/o Keynote livestreame lige her

Og så må du ellers lige have en lækker lækker dag! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering fra One Bite Better// Kontor, ny partner og shit load of udfordringer